Politik er på mange måder stivnet i dogmer og i lysten til at være på den politiske midte - stort set blottet for egne meninger og nye idéer. Kun hører man politikerne ved enhver given lejlighed råbe op om mere regulering fordi nogle enkelte opfører sig anderledes end politikerne lige tænker er det eneste rigtige.

Visionært er det ikke. Ideologisk er det heller ikke. Man skal derfor redefinere politikken og komme med nogle nye og - måske - utraditionelle løsninger.

Det er en fejl at tro at stat og kommune kan skabe vækst og velstand. Det er kun den enkelte borger der kan skabe velstand ved at vise initiativ og virkelyst. Al den velstand som politikerne taler om kommer i bund og grund udelukkende fra folks egen betaling af forskellige skatter og afgifter. Derfor bliver samfundet ikke rigere af at have høje skatter og afgifter. Tværtimod bliver samfundet fattigere for hvert led skatteydernes penge skal igennem fra det øjeblik de trækkes op af folks tegnebøger og til de igen er blevet kanaliseret ud i form af de mange forskellige offentlige velfærdsydelser og tilskud.

Samfundets og politikernes mål må ikke være at skabe lighed for enhver pris, men derimod at bekæmpe fattigdom og marginalisering. Sagen er kort og godt at man kan bruge penge på 4 forskellige måder:

1. Man kan bruge sine egne penge på sig selv
2. Man kan bruge sine egne penge på andre
3. Man kan bruge andres penge på sig selv
4. Man kan bruge andres penge på andre

Pointen er, at jo længere ned ad listen man kommer - jo mindre påpasselig bliver man med pengene. Derfor skal politikerne holde sig for øje, at de skal afholde sig fra at uddele populære "gaver" (såkaldt velfærd) til borgerne for skatteydernes egne penge til "nice to have - opgaver" - altså tilskud, der, når alt kommer til alt, ikke får samfundet til at bryde sammen, hvis ikke "Det offentlige" betaler for dem i større eller mindre omfang.

Politikerne skal kort sagt passe på skatteydernes penge som var de deres egne og derfor nøjes med at bruge skatteydernes sparsomme midler til opgaver der af forskellige grunde ikke kan overlades til den enkelte selv at skulle betale for - altså opgaver man med god ret kan betegne som "need to have" for at samfundet kan fungere tilfredsstillende.

Folk kan i bund og grund godt selv finde ud af, hvad der er godt og hvad der er skidt og i øvrigt tage ansvaret for deres eget liv og til deres egen livskvalitet. I det hele taget trænger Danmark til et opgør med "Big Mother" mentaliteten, hvor staten i tide og utide altid skal blande sig i folks gøren og laden med utallige reguleringer.



Derfor er jeg din folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds
-Fordi det gør en forskel hvordan du sætter dit kryds.

Bliv min ven på: