Man kan ved selvsyn se pointen: Tag en tur til Kruså lige nord for grænsen til Tyskland. Kruså kandiderer kraftigt til prisen som Danmarks kedeligste by: Der sker absolut ingen ting - bortset fra at "Trailerkaravanen" kører tom mod den blomstrende handelsby, Flensburg, kun et stenkast fra Kruså for kort tid senere at sætte kursen nordpå igen - nu lastet med øl og sodavand og andre lækkerier. Lækkerier som politikerne tror at danskerne vil lade være med at spise og drikke ved at belægge med høje endnu flere skatter og afgifter.

Danskernes indkøb i udlandet er steget voldsomt i det seneste år, mens forbruget i de hjemlige butikker er faldet. Hver anden dansker køber ind i Tyskland en eller flere gange om året. Det koster arbejdspladser i Danmark, både i butikker og i fremstillingsvirksomheder. Og det koster i manglende indtægter til staten fra betaling af bl.a. moms.

Her er Danmarks problem kort sagt skåret ud i pap: Vi er en nation, der lever af at sælge olie, landbrugsprodukter, industri, transport og it/service. Men olien er næsten væk, landbruget er på fallittens rand, og industrien, transportsektoren og it/service halter enten bagud eller er voldsomt presset i den globale konkurrence.

Tænk en gang: Når danskerne kan spare et par hundrede kroner ved at handle i Tyskland - og politikerne stiltiende ser på at bl.a. handelslivet i Kruså (og et godt stykke op i Jylland) er blevet aflivet af de alt for høje danske skatter og afgifter. Hvordan tror selvsamme politikere, at erhvervsvirksomheder vil lægge arbejdspladserne i Danmark med bl.a. verdens højeste lønniveau, grønne afgifter og andre skatter?

Fortsætter den nuværende udvikling med ringere konkurrenceevne - og som med garanti bliver yderligere forringet, hvis S/SF kommer til magten efter valget - vil Danmark om få år ikke længere have råd til et velfærdssamfund med lige adgang til uddannelse, sundhedsvæsen, pensioner og socialt sikkerhedsnet, hvis der ikke gøres noget nu.

Den største synder i denne sammenhæng er selskabsskatten. OECD har regnet sig frem til, at selskabsskatten er den skat, der har den mest skadelige effekt på velstanden. En halvering af selskabsskatten vil - især i en lille åben økonomi som den danske - gennem øgede erhvervsinvesteringer føre til en kraftig vækst, der igen vil øge produktionen, antallet af arbejdspladser og reallønnen for de beskæftigede. Samtidig vil det tiltrække udenlandske virksomheder og derigennem skabe flere arbejdspladser i Danmark.

Danmark er - bortset fra Italien - det eneste af EU's 19 OECD-lande, der har undladt at sænke erhvervsskatterne - herunder de grønne afgifter - som svar på den globale krise. De danske skatter på erhvervslivet er ikke faldet under krisen. De er tværtimod steget med skattereformens nye energiafgifter.

Hvis Danmark vil tiltrække investeringer og arbejdspladser, så er man nødt til at have et konkurrencedygtigt skattesystem. Tidligere lå den danske selskabsskat ligget under EU-gennemsnittet. Nu ligger den over. Det forklarer med al tydelighed hvorfor Danmark har Europas laveste vækst og fortsat har omkring 200.000 ledige.

I Tyskland er der ligefrem mangel på arbejdskraft i industrien og Sverige har med en cocktail af skattelettelser og indskrænkninger i den offentlige sektor formået at skabe Europas største velstandsstigning. Det viser en opgørelse fra OECD.

Danmark har siden afslutningen af 2. verdenskrig været blandt verdens absolut rigeste lande i verden. Det har givet mulighed for at der bl.a. er gratis skolegang og bøger til alle, gratis lægehjælp og hospitalsbehandling, understøttelse ved arbejdsløshed og ikke mindst et retskrav på bl.a. pension når vi bliver gamle nok samt et utal af andre velfærdsgoder. Alt sammen finansieret via borgernes betaling af skatter og afgifter til den altid slunkne statskasse.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde på sit partis landsmøde i 2009 en drøm om at Danmarks økonomi også i år 2020 fortsat skal være blandt de fem stærkeste i verden. Det kan måske forekomme selvfølgeligt og uambitiøst at drømme om en økonomi i verdensklasse - bemærk også ordet fortsat - for Danmark har i det seneste årti oplevet en jævn svækkelse af økonomien fra at være verdens 6. rigeste nation til helt at være gledet ud af Top 10-listen - og fortsat har kurs ned ad listen.

Det er ikke den rigtige udvikling. Der er brug for mere offentligt mådehold. Som det efterhånden er blevet påpeget af et utal af kommissioner og lige så mange gange sagt i stort set hver eneste vismandsrapport igennem en årrække, så tegner der sig store finanspolitiske udfordringer i den nærmeste fremtid:

Dansk økonomi står over for en meget stor udfordring, hvis den stærke position skal genvindes i fremtiden - og som det er tilfældet i alle andre konkurrencer, f.eks. i sportsverdenen, kræver det hårdt arbejde, surt slid og frem for alt mange upopulære fravalg og afsavn for at nå målet.

Desværre lider regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti af en berøringsangst - sådan lige som nogen mennesker har det med at gå til tandlægen: Ikke lige nu, måske en anden dag. Man glemmer bare, at hvis man først går til tandlægen "en anden dag", så er små huller blevet til store huller - og så gør det mere ondt at få gjort skaden god igen.

Opfyldelsen af statsministerens drøm handler derfor dybest set om at have modet til at gennemføre den lange række af ubehagelige beslutninger, som i bund og grund er et nødvendigt opgør om "hellige velfærdskør" - altså hvilke ydelser og tilskud samfundet skal give den enkelte borger ret til at få på de andre skatteyderes regning, opvejet mod kravet om at den enkelte borger i langt højere grad selv betaler og tager ansvaret for sin egen tilværelse.

Den store udfordring for at få gang i væksten ligger ikke i at finde ud af hvad der skal gøres, hvis statsministerens drøm om en stærk dansk økonomi skal gå i opfyldelse. Man kan bare se i alle de vismandsrapporter og rapporterne fra diverse andre kommissioner - og såmænd også regeringens egne løbende publikationer fra bl.a. Finansministeriet - der er kommet igennem tiderne:

1. 1990'ernesarbejdsmarkedsreformer skal genoptages.
2. Skattesystemet skal tilpasses til den globaliserede verden, hvor man bl.a. letter skatten fra den mobile arbejdskraft, som der er så hårdt brug for i Danmark.
3. Efterlønnen skal afvikles i et meget hurtigere tempo end det, som regeringen lægger op til.
4. En reel liberalisering af indvandringspolitikken som giver markant lettere adgang til kloge hoveder og flittige hænder, der vil bidrage positivt til det danske samfund.
5. Det skal gøres lang mere attraktivt at tiltrække virksomheder fra hele verden til at lægge deres investeringer og arbejdspladser i Danmark.
6. Investeringer i uddannelse og forskning skal ske i et tempo, som følger med de mest ambitiøse lande i verden.

Og sådan kunne man blive ved.


Derfor er jeg din folketingskandidat for Liberal Alliance i Københavns Omegns Storkreds
-Fordi det gør en forskel hvordan du sætter dit kryds.

Bliv min ven på: